Kære Ørne.
Det er et stykke siden sidste info-mail, men der er egentlig heller ikke sket så meget. Det har været sommerferie, og vi går nu ind i den sidste måned af ørne-sæsonen, ja, den slags går hurtigt.
Der er dog lige et par ting at gøre opmærksom på her hvor lyset går på hæld:
Ørnenes Ryder Cup 2026
ØRC 26 blev afholdt d. 5/9 på Korsør Golfklub. Det blev en regnfuld dag, specielt formiddagen var meget våd. Vejret mildnedes lidt over middag og ud på eftermiddagen, og i sidste ende havde de 20 deltagere en fin dag på en bane, der må karakteriseres som ret god. Et besøg værd, hvis man ikke har været der.
Turneringen er i Golfbox, så evt. interesserede kan se, hvordan dagen gik, men kort fortalt vandt ‘Ulige’ holdet 9.5 v 5.5, og fik således tildelt deres fortjente medaljer.
Tak til alle der deltog i arrangementet.
Ørnenes Par-3 Championship
Vi måtte desværre aflyse dette, da vi havde 7 tilmeldinger ved deadline. Med denne lave tilslutning in mente, regner vi ikke med at gentage arrangementet i 2027.
Derfor ligner den foreløbige aktivitets-plan for 2027: åbning, fuglekrig, sommer-turnering, afslutning (+ par-turnering som vanligt). Måske med tilsætning af en ØRC 2027, selvom interessen heller ikke her var overvældende.
Vi nævner dette, fordi vi gerne tager forslag i vores indbakke til aktiviteter. Vi synes vi har prøvet en del forskellige tiltag efterhånden, men det betyder jo ikke at der ikke findes en genial idé derude, der skal afprøves.
Afslutning
Afslutnings-turneringen har været åben for tilmelding et par uger, hvilket en del allerede har opdaget. Hvis du ikke er en af dem, så ved du det nu, så du kan få tilmeldt dig 🙂
Vi har i år valgt at tillade frit valg af tee, så alle kan være med på egne betingelser. Standard-tee bør stadig være 58 for tilmeldingen, men vi er klar over at nogle har udfordringer ved at spille fra 58, så derfor denne ændring.
Vel mødt!
Ørneudvalget