Kære Ørne
Sæsonen går på hæld, og hermed den formentlig næstsidste info-mail for sæsonen 2024.
Afslutningsturnering
Afslutningsturneringen afholdes, som formodentlig bekendt, d. 12/10 med gunstart kl. 8. Og nej, der er ikke sene og tidlige start-tider – der sneg sig vist en ‘copy-paste’ fejl ind under oprettelsen. For de, der insisterer, er tidlig starttid kl. 07:59:59 og sen starttid kl. 08:00:01 🙂
Turneringen er almindelig stableford, og tæller som vanligt til den række, man har spillet i hele året (fra tilmeldingsturneringen), og som man også tilmelder sig med – der kommer yderligere info om turneringens specifikke indhold, når tilmeldingsfristen, som er d. 9/10 kl. 12:00, er nået. Scores vil blive ført elektronisk per bold, som kendt fra tidligere turneringer.
Der vil være spisning og drikkevarer, afhængigt af deltager tal, inkluderet.
Dette er som sædvanligt den sidste ørne-runde, og årets ørne og eclectic vindere præsenteres før spisning sammen med dagens vindere.
Michael Liljefrost foredrag
I samarbejde med svanerne, holdt Michael Liljefrost foredrag om den mentale golfkamp i selskabslokalet d. 9/9. Det var en eftermiddag, der skulle gå i hovedet på golfspilleren, og vi håber at deltagerne har fundet deres fokus-punkt og indre ro på golfbanen 🙂
Medlemsundersøgelse
Som enhver moderne forening/organisation tumler vi med ideen om en medlems-undersøgelse. Der er mange detaljer, der ikke er på plads endnu, men vi forventer at udsende et eller andet senere på året som input til 2025-sæson planlægningen.
Dette vil være din mulighed for at kommentere på forholdene i Ørnene, og evt. komme med forslag til forbedringer fremover.
Med sportslig hilsen Ørneudvalget