September 2025

Kære ørne.

Endnu en sæson er nu afsluttet i Ørne-regi, og tak til alle tilmeldte for jeres deltagelse og gode humør hele sæsonen igennem.

Afslutnings-turneringen

D. 11/10 spillede 88 ørne afslutnings-turnering med gunstart kl. 9, og i overraskende behageligt vejr, omend en smule blæsende.

Turneringen endte med flg. resultat:

  1. Michael Andersen, 43p
  2. Peter Mortensen, 40p
  3. Finn Johansen, 40p
  4. Claus Birger Jensen, 40p
  5. Henrik Stær Taisbak, 38p
  6. Per Johansen, 37p
  7. Daniel Rørnes, 36p

Tillykke til præmie-tagerne. De opdaterede, og endelige, stillinger i de forskellige orders of merit kan ses på GolfBox, og er opdateret i ‘Links’ her på sitet.

Brutto eclectic

Som det gik op for nogle, mens det for andre var et komplet mysterie, selv om de fik en præmie for det, så har vi fra 2025-sæsonen indført en ny OOM, som vi planlægger at videreføre.

Det blev muligvis forklaret en smule hurtigt i lørdags, så for dem, der lignede spørgsmålstegn og for dem, der ikke var til stede, følger her en hurtig forklaring:

Brutto eclectic er den samlede runde, spilleren har spillet på året, hvor bedste brutto-score per hul registreres over alle runder.

Dvs. hvor f.x. en birdie på et par-4 hul kunne give alt mellem 3 og 6 points i en stableford eclectic, afhængigt af spillerens handicap, vil den blive registreret som en 3’er altid i en brutto eclectic.

Nu hvor man kan se denne OOM på GolfBox, opfordres alle til at kigge den igennem – det burde være ret tydeligt hvad der foregår, hvis man klikker ind på en af brutto eclectic’erne, og ser hvordan det er opgjort per hul.

Vi har indført denne, så begge ender af handicap-spektret i hver række har en realistisk mulighed for at konkurrere.

What happens next …

Vi går nu i gang med at planlægge sæsonen 2026; sekretariatet har allerede sendt deadline for indsendelse af ønsker, så dette arbejde starter nu.

Vi har nogle ting vi tumler med i denne forbindelse, så der vil komme lidt mere info senere på året, når vi ved om vi har fået de ting vi beder om, så stay tuned 🙂

Med sportslig hilsen

Ørneudvalget